Om ejendommen

Ejendommen er opført i 1957 på grunden, hvor Valby sporvognsremise tidligere lå. Ejendommen består af 2 bygninger i 5 etager excl. tagetage og kælder.

Bygningen på Valby Langgade er opført i pudsede mursten og malet i en lys gul farve. Taget er belagt med eternitskifer. Der er 24 lejligheder med indbyggede altaner ud mod Valby Langgade samt 4 taglejligheder. Bygningen har i stueplan 6 erhvervslejemål ud mod Valby Langgade.

Bygningen på Sylviavej er opført i røde mursten og taget er i 2015 udskiftet med et nyt tag belagt med røde tegl. Der er udført gavlisolering ud mod Horsekildevej. Bygningen har 34 udvendige altaner mod gården og 4 altaner mod Horsekildevej.

I ejendommens lejligheder er der i 2015 udskiftet vinduer. Lejlighederne har nu vinduer med 3-lags energiglas.

På loftet og i kælderen i begge bygninger er der pulterrum. I de to kældre er der beboervaskeri.

Der er overdækket cykelparkering, gode legefaciliteter og stor solterrasse med havemøbler og grill i gården, som er aflukket med aflåst port. Gården er fælles for gårdlauget Remisegården.

Om foreningen

Foreningen er stiftet i 1998. Oprindelig var ejendommen en udlejlingsejendom, som var ejet af Københavns kommune.

Der er 75 beboelsesmål og 6 erhvervslejemål i ejendommen.